Vi kender det alle sammen. Efteråret sætter ind, og pludselig mærker man det. Det lille, kolde træk, der lister sig ind langs karmen, når man sidder i sofaen. Det er nemt at ignorere i starten, måske skruer man bare lidt op for varmen eller tager et tæppe på. Men det træk er faktisk et symptom på noget, der kan være langt værre for dit hus end bare en smule kulde.
Overgangen mellem dine vinduer eller døre og selve murværket er et af de mest sårbare steder på din bolig. Det er her, to meget forskellige materialer mødes: det levende træ og det stive murværk. De arbejder forskelligt, når temperaturen svinger, og det stiller store krav til den fuge, der skal holde det hele tæt.
Hvis du opdager revner eller smuldrende fuger, er det vigtigt at handle hurtigt. Det kan hurtigt udvikle sig fra en kosmetisk fejl til en fugtskade, der kræver en langt større indsats. Her kan det ofte betale sig at få en erfaren murer til spjældarbejde
til at kigge på sagen, så skaden bliver udbedret korrekt, inden vinteren for alvor bider sig fast.
Hvorfor går det galt i overgangen?
Det handler grundlæggende om fysik. Mursten og mørtel er “døde” materialer, der ikke bevæger sig ret meget, selvom solen bager, eller frosten bider. Træværk, derimod, er et organisk materiale. Det udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af luftfugtighed og temperatur.
Når de to materialer mødes, opstår der spændinger. Den elastiske fuge, der typisk sidder imellem dem, skal kunne optage disse bevægelser år efter år. Men intet materiale holder evigt. Solens UV-stråler nedbryder langsomt fugemassen, hvad enten det er en gummifuge eller en traditionel kalkmørtelfuge.
Når elasticiteten forsvinder, slipper fugen grebet. Det skaber en mikroskopisk revne, hvor vand kan trænge ind. Og vand er som bekendt en husejers værste fjende. Når vandet først er inde bag fugen, kan det ikke komme ud igen. Det kan føre til råd i vinduesrammen eller frostsprængninger i murværket, når vinteren kommer.
Det er derfor, det er så vigtigt ikke bare at male over problemet. En revnet fuge skal kradses ud og erstattes, så forseglingen igen bliver hundrede procent tæt.
Tjek huset igennem mindst én gang om året
Det behøver heldigvis ikke at være en videnskab at holde øje med sit hus. Gør det til en vane at gå en tur rundt om boligen, når foråret kommer, eller lige inden efteråret sætter ind. Tag et kritisk blik på alle overgange mellem mur og træ.
Kig efter små sprækker. Mærk på fugen, hvis det er en gummifuge – er den stadig blød og fjedrende, eller er den blevet hård og porøs? Hvis det er en mørtelfuge, skal du se efter, om den smuldrer, eller om der er synlige revner mellem mørtlen og karmen.
Husk også at kigge på sålbænken under vinduet. Det er den skrå flade, der skal lede vandet væk fra facaden. Hvis fugen her er utæt, løber regnvandet direkte ind i hulmuren, hvilket kan give grimme skjolder på indersiden af væggen og et rigtig dårligt indeklima.
Hvis du er i tvivl om tilstanden, kan du prøve forsigtigt at stikke en negl eller en lille skruetrækker mod fugen. Den må ikke give efter eller falde fra hinanden. Sund fornuft og et skarpt øje er dine bedste værktøjer her.
Vælg den rigtige løsning fra starten
Når skaden er sket, og fugerne skal skiftes, står man ofte over for et valg. Skal man bruge en elastisk fuge (gummifuge) eller en traditionel mørtelfuge? Der er fordele og ulemper ved begge dele, og valget afhænger ofte af husets stil og alder.
En mørtelfuge er smuk og klassisk. Den lader murværket “ånde” og passer perfekt til ældre patriciervillaer eller murermesterhuse. Ulempen er, at den ikke er lige så elastisk som de moderne løsninger, og den kræver, at der bliver lagt et materiale bagved, som kan optage træets bevægelser, typisk værk eller tjæret værk.
En elastisk fuge er utrolig holdbar og tæt. Den er nemmere at arbejde med og kræver mindre vedligeholdelse i de første mange år. Til gengæld kan den se lidt “død” ud på en gammel facade, og hvis den ikke udføres korrekt, kan den lukke fugt inde i konstruktionen i stedet for at holde den ude.
Uanset hvad du vælger, er forarbejdet det halve arbejde. Den gamle fuge skal helt væk, og fladerne skal være helt rene og tørre, før den nye fuge lægges. Det er her, mange “gør-det-selv” projekter fejler. Man får ikke renset ordentligt i bund, og så sidder den nye fuge bare ovenpå det gamle skidt og slipper efter en enkelt sæson.
Gør dig selv den tjeneste at få det lavet ordentligt første gang. Det giver ro i maven, når efterårsstormene rusker i ruderne, og du sidder lunt og godt indenfor.